Smykkepleje

Kvaliteten hos A Lemon Story

Som en del af Ædelmetalkontrollen er vores smykker fremstillet i 925 Sterling sølv. 925 er det faglige stempel for Sterling sølv og må bruges hvis man er medlem af Dansk Ædelmetalkontol, som A Lemon Story er. Derfor har vores smykker stemplet 925. På trods af at være 100 % Sterling sølv kan det ikke undgås, at smykker med tiden begynder at oxidere. Det gælder både sølv smykker og guld smykker. At oxidere vil sige, at overfladen på smykket begynder at blive mørkere eller får mørke pletter. Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder dine smykker ved rengøring og ved at opbevare dem korrekt. Derved bibeholder du smykkets flotte overflade og fine detaljer  ✨

Rhodium belægning

Vores smykker, der er fremstillet i Sterling sølv og belagt med hvid rhodium, holder en flot overflade i længere tid end smykker uden rhodium belægning. Det er fordi, rhodium er en tyk belægning, der både gør smykket mere slidstærkt og forhindrer oxidering. Dog anbefaler vi stadig, at du også følger vores råd om opbevaring og pleje af dine rhodium belagte smykker. 

Udførlig VIDEOguide til smykkepleje

Her kan du se vores udførlige guide til, hvordan du nemt og hurtigt rengør dine smykker derhjemme, og du kan ligeledes se vores råd til opbevaring af dine smykker 💛👀

 

Du kan altså let rengøre dine smykker med sten med sæbevand. Vær opmærksom på, at du ikke må rengøre perler med sæbe. Ved perle smykker skal du blot bruge vand.

Guide til smykker med sten

  1. Lav en skål med vand og tilsæt en smule sæbe, så det bliver en mild sæbeblanding.
  2. Læg smykket i sæbevandet og lad det ligge i et par minutter, så sæben kan arbejde med overfladen.
  3. Børst med en lille børste, så du kan komme ind i smykkets forskellige huller og kroge.
  4. Skyl smykket, så alle sæberester er væk og tør med en ren og blød klud. Vi anbefaler ikke at bruge papir, da det kan ridse smykket.

Hvis du oplever, at denne smykke rengøring ikke er nok og smykket stadig er oxideret kan du bruge en sølvrens. Dyp en blød klud i rensemidlet og puds smykket, der hvor oxideringen er tydelig. Vær forsigtigt med at pudse for meget og stop så snart oxideringen er væk. Hvis du pudser for meget, risikerer du at påvirke belægningen. Derfor anbefaler vi, at du kun pudser smykket, når der er kommet oxidering og ikke for at gøre smykket mere blankt. Der kan du bruge en blød klud i stedet, men vær opmærksom på, at rengøring for ofte kan påvirke belægningen.

Et par simple råd til opbevaring af smykker

  1. Vi anbefaler, at du opbevarer dine smykker et tørt sted. Fugt vil få dine smykker til at oxidere hurtigere, og derfor bør du ikke opbevare dem på badeværelset.
  2. Opbevar dem så vidt muligt i vores smykkeæsker, der medfølger når du køber et smykke hos os, eller i et smykkeskrin. Så undgår du, at dit smykke bliver beskidt og slidt.
  3. Tag altid dine ringe af inden du vasker hænder og tager alle dine smykker af inden du går i bad eller hopper i havet.
  4. Undgå at få parfume og cremer på smykket, da det også kan slide belægningen. 

Smykkerne vil blive hurtigere oxideret og slidte når de udsættes for kontakt med andet. Derfor vil du også ofte opleve at ringe og halskæder bliver hurtigere slidte end øreringe, da ringe og halskæder gnider mod din hud mere end en ørering vil gøre. Et smykkes holdbarhed og renlighed vil altid være afhængig af hvor ofte, du bærer smykket og hvor god, du er til at passe på det og pleje det.

Hvis du oplever at belægningen på vores forgyldte smykker går af hurtigere end forventet, er du velkommen til at kontakte os🍋

SALE.

NO RESTOCK.

LAST LEMONS.